< Tilbage

Alle heste med orm skal nu behandles10-09-2018 - 08:00

Nu er efteråret over os igen, hestene skal ind fra sommergræs og det er derfor tid til at gøre status for hestenes ormebyrde inden vinteren.

 

 

 

Efter græsningssæsonen anbefaler vi, at alle heste med orm behandles. De nyeste undersøgelser peger på, at forekomsten af blodorm (Strongylus vulgaris) har været stigende i Danmark efter indførelsen af receptpligt på ormemidler samt behandling af heste med en moderat ormebyrde (mange steder over 200 EPG). Det anbefales derfor nu, at alle heste med orm - også dem med få orm (50 og 100 EPG) – bør behandles i efteråret, når græsningssæsonen er slut, for at nedbringe forekomsten af blodorm i besætningerne. Selvom en hest kun har få orm, kan der være risiko for, at det kan være blodorm. Denne risiko er i øvrigt også grunden til, at vi dyrker æggene i gødningen om foråret for at undersøge, hvilke orm hestene er smittede med.

 

Indlevering mandag til fredag uge 42. (15. - 19. Oktober.)

 

iKeyVet åbner laboratoriet for undersøgelse af gødningsprøver i uge 42, mandag d. 15. oktober - fredag d. 19.oktober. Der vil være mulighed for indlevering af gødningsprøver i den opsatte køleboks på Jagtvej 5, 3480 Fredensborg.

 

Priser:

kr. 100,- ekskl. moms pr. gødningsprøve inkl. undersøgelse for sand.

kr. 240,- ekskl. moms pr. gødningsprøve for undersøgelse for bændelorm. (Dvs kr. 340,- ekskl moms for almindelig gødningsprøve OG bændelormsprøve).

 

Har du mere end 10 heste i din besætning? Ring da gerne til Julie (tlf. 50 849 849 og tast 6 og aftal nærmere om dato og pris for undersøgelse af din besætning.

 

Sådan gør du:

 

1-2 knolde frisk gødning fra toppen af bunken opsamles uden tilblanding af strøelse og pakkes i en pose, hvor luften presses ud, inden der bindes knude. Hestens navn og alder skrives på posen og informationer på ejer dvs. navn, adresse samt mail vedlægges.

 

 

Gødningsprøven kan opbevares mørkt og køligt (5 °C) i op til 24 timer.

 

 

Ring og tal med os om den bedste behandling af dit føl og ungheste eller læs mere om gødningsprøver og orm her på hjemmesiden.

< Tilbage