Behandling med chokbølger

iKeyVet har et af de bedste chokbølgeapparater i verden, og det kan lindre og støtte helingen på en lang række lidelser

Chokbølgebehandling har vist sig meget effektivt ved skæv benstilling hos føl.
Chokbølgebehandling har vist sig meget effektivt ved skæv benstilling hos føl.

iKeyVet er en af de første klinikker i verden, der har det utroligt effektive chokbølge apparat fra tyske DORNIER.

Dette apparat har langt mere power end de fleste andre transportable apparater. Bølgerne fokuseres og sendes af sted med over 1500 m/s mod 10 m/s ved brug af lufttryks chokbølge apparater. Desuden er applikatoren udformet således, at apparatet kan bruges til samtidig dyb massage af hestens muskulatur og lokalisering og behandling af ”Trigger Points”. Hos iKeyVet har vi fået meget flotte tilbagemeldinger fra hestejerne på denne behandling.

Hos heste har chokbølger vist overraskende resultater til smertebehandling af lidelser i regioner, hvor bløddele grænser op mod knogle eller hårde vævshinder. Dette kan f.eks. være i lænderegionen, hvor vævshinden over lændemusklerne kan være øm eller ømme kodesenebens ringbånd hos især ponyer.
Behandlingen er også meget effektiv til behandling af sene- og ligamentskader, såsom gaffelbåndsskader og i nogle tilfælde kronisk slidgigt.

Lidelser hos heste, der med fordel kan behandles med chokbølger (ESWT), er blandt andet:

  • Gaffelbåndsskader og ledbåndsskader
  • Seneskader med eller uden forkalkninger
  • Ømheder i nakkebånd
  • Kissing Spine eller ømheder i bånd over torntappe
  • Kodesenebensbetændelse og
  • Kodesenebensfrakturer
  • Overben og pibeknogleømhed
  • Hovesenebens lidelser
  • Stressfrakturer
  • Benstillingsfejl hos føl
  • Kronisk slidgigt
  • Ømheder i ryg, lænd og over kryds
  • Lokalisering og behandling af ”Trigger Points”

Behandlingerne varer ca. 10-20 minutter. Chokbølge apparatet kan indstilles til forskellige intensiteter. Valget af intensitet afhænger af, hvor lidelsen sidder, og hvor tolerant hesten er. Behandlingen er smertefri, men nogle heste synes ikke om lyden.

Der foretages som regel tre behandlinger med mellem én til tre ugers mellemrum. Efter afsluttet behandling kan det, afhængig af lidelsen, være nødvendigt med yderligere ro til heling. I andre tilfælde er hesten i fuldt arbejde, mens behandlingerne foregår.

Fordelen ved denne behandling er blandt andet den umiddelbare og langvarige smertestillende effekt, og at den kan udføres på konkurrenceheste uden lang doping karantæne.

Læs mere om chokbølger under menuen vidensbank.

Bestil besøg til chokbølgebehandling ved at bruge formularen 'bestil besøg' eller ring på vores hovednummer 50 849 849.