Røntgenundersøgelser

Hos iKeyVet kan vi tage alle røntgenbilleder af din hest hjemme i stalden

Når din hest får taget røntgenbilleder hos iKeyVet vælges der mellem to røntgengeneratorer. En lille generator med påbygget kassetteholder, der sikrer hurtige billeder af din hests ben, og en stor generator med tilstrækkelig power til at tage billeder af hals, ryg og bagknæ.

iKeyVet anvender Direkte Digital fremkaldelse, da billedfremkaldelsen er hurtigst og kvaliteten af billederne er fantastisk. Desuden vejer og fylder udstyret minimalt.

Direkte Digital Røntgen betyder, at røntgenstrålerne rammer en tynd transistorfilm, der registrerer strålerne og konverterer dem til en digital impuls. Impulserne overføres direkte til computeren, der omdanner alle impulser til et røntgenbillede. Røntgenbilledet bliver vist på skærmen to sekunder efter at det er taget.

Når din hest skal have taget røntgenbilleder, er det en god idé at have én hjælper med, hvis du ikke selv kan være til stede. Husk at personen, der skal hjælpe til under røntgenoptagelser skal være minimum 18 år og ikke må være gravid.
Røntgenoptagelserne skal foregå i et afskærmet og ”ikke-trafikeret” område af stalden, således at ingen personer eller dyr udsættes for uacceptabel røntgenstråling.
Hos iKeyVet har vi en særlig røntgenhåndbog, som vi alle er bekendt med, når vi betjener det mobile røntgenanlæg. Vi kan derfor sikre os at alle sikkerhedsregler opfyldes, når vi tager røntgenbilleder i din stald. Er du i tvivl om, hvorvidt din stald lever op til kravene for røntgenundersøgelser, kan du kontakte os inden undersøgelsen.

Bestil en røntgenundersøgelse via formularen eller ring på hovednummeret 50 849 849.