Ultralydsscanning

Ultralydsscanneren er et uundværligt værktøj til at diagnosticere en række lidelser hos heste

Når din hest får skader i bløddele som muskler, sener, ligamenter og ledkapsler, er det vigtigt, at dyrlægen kan visualisere skadens omfang. Dette gøres med en ultralydsscanner.

Scanneren fungerer ved at sende et lydsignal ind i vævet via en probe, som også opfanger ekkoet af lydsignalet fra vævet og sender det til en computer. Alt dette omdannes til et billede på en skærm som viser de forskellige bløddele i vævet, der scannes.

Det kræver øvede øjne at tolke billedet.

Desværre er især sene- og ligamentskader på heste så hyppigt forekommende, at selv en del hesteejere er blevet gode til at tolke billederne.

Scanneren kan også anvendes til at guide dyrlægen ved behandlinger af led og sener. Ved ultralydsguidede injektioner af medicin, kan dyrlægen ramme det helt rigtige sted med millimeters nøjagtighed, hvilket øger chancen for succes af behandlingen.

Endeligt anvendes ultralydsscanneren rutinemæssigt i arbejdet med reproduktion.

Scanneren som iKeyVet bruger anvender en 10 mHz probe til senescanninger og en 7,5 mHz probe til reproduktionsscanninger.

iKeyVets ultralydsscanner giver knivskarpe billeder.

Bestil en ultralydsscanning via formularen 'bestil besøg' eller ring på hovednummeret 50 849 849.