< Tilbage

Hvad er PRP og IRAP?15-10-2015 - 11:06

Et nyt og spændende område indenfor udvikling af behandlings metoder kaldes autolog behandling. Det betyder, at man udnytter kroppens evne til, at producere celler og stoffer med helende egenskaber. Hos iKeyVet arbejder vi med udvikling af forskellige produktionssæt, der gør det muligt at producere medicin ud fra forskellige af blodets celler

Autologe behandlingsprincipper vinder frem i takt med, at vores forståelse for cellernes indbyrdes kommunikation, gennem udskillelse af beskedstoffer kaldet cytokiner, har gennemgået en revolution i de seneste årtier. Almindelige mennesker kender til stamcellebehandling og ved, at dette har nutidig relevans for få og sandsynligvis fremtidig relevans for mange. Få almindelige mennesker ved til gengæld, at andre autologe behandlinger har nutidig relevans for alle mennesker og dyr.

 

PRP

Blodplader kaldes på engelsk platelets og PRP er den engelske forkortelse for Platelet Rich Plasma; altså blodvæske med et koncentrat af blodplader, som er små fragmenter af celler.

Behandlingen udnytter blodpladers store evne til at fremkalde heling på grund af deres meget høje indhold af vækstfaktorer kaldet cytokiner, såsom PDGF, TGF-B, IGF, VEGF og cytokiner, der blandt andet tilkalder stamceller.

 

Helingen sker hurtigere og ved dannelse af bedre kvalitet arvæv. Især gaffelbåndsskader og seneskader hos heste heler væsentligt hurtigere og bedre efter PRP behandling. Flere studier har dokumenteret dette hos mennesker og et nyligt studie har dokumenteret effekten på seneskader hos heste meget overbevisende.

 

iKeyVet har udviklet et system til fremstilling af dette koncentrat hurtigt, nemt, effektivt og sikkert uden at være afhængig af et laboratorium. Da iKeyVet selv har udviklet denne metode, kan behandlingen udføres til en konkurrence dygtig pris, så alle patienter, der kan have gavn af behandlingen, har en ejer, der har råd til den.

 

IRAP

Blod indeholder røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Blandt de hvide blodlegemer findes der nogle kaldet Monocytter. Monocytter er måske de vigtigste celler i et dyrs immunsystem. Meget pædagogisk kan det siges, at de bærer nøglen til immunsystemets respons. Når myggen stikker skal vi så betragte dens spyt som farligt eller ufarligt? Dette besluttes af Monocytter når disse har nået et bestemt stadie kaldet Dendritceller. Monocytter kan også udvikle sig til grovædende celler kaldet Makrofager, der fortærer bakterier, dødt væv og andet på deres vej.

 

Monocytterne har også evnen til at producere stoffer kaldet cytokiner, der påvirker andre af immunsystemets celler og endeligt IRAP, der blokerer for stoffet IL-1, der er ansvarlig for smerte produktion i alle væv.

Ved en laboratorieproces hvor blodcellerne påvirkes i et rør med glaskugler, der er behandlet og coatet med bestemte naturlige stoffer, dannes efter 24 timer en væske med et koncentrat af forskellige stoffer, heriblandt IRAP, der hæmmer aktiviteten (inflammation) af andre af immunsystemets celler og standser smerteproduktionen i vævet ved blokering af IL-1. Koncentratet indeholder ikke celler.

 

Hos heste anvendes IRAP næsten udelukkende til behandling af ledinflammation og slidgigt, og behandlingen er et godt alternativ til den traditionelle anvendelse af binyrebark hormon indsprøjtninger.

< Tilbage